Billeder

Get the Flash Player to see the slideshow.





02 20th, 2009

Kære alle sammen,
Så er vores Japan eventyr ved at være slut, vi tæller de sidste dage og sender den sidste mail inden vi tager hjemad onsdag morgen. Mads har også konstateret at han nok ikke kommer tilbage lige foreløbigt. Men vi er enige om at det heller ikke er nødvendigt, vi har jo været langt omkring og er nu i Nagano by, som vi kom til i går og forlader i morgen tidlig for at tage op til Hakuba skisports område og bruge de sidste dage, inden vi mandag aften vender tilbage til Tokyo, for at rydde Julies kollegieværelse og få hende udskrevet af det japanske system. Det skal blive spændende at se om der er lige så mange formularer at udfylde og underskrive, som da hun kom til Japan.
I Osaka tog vi på besøg i Osaka Castel, som er en beton kopi fra 1931 og har besøgt verdens 3. største akvarium, som husede hele to hvalhajer, en ”lille fisk” på bare 12 meter. Hoved ”akvariet” lidt større end det der normalt kan stå i stuen er på 11,000 m3 vand. Det er meget spændende og det var en helt del anderledes end at gå på for eksempel Danmarks akvarium, da selv de små bassiner er større end det største i Danmark akvarium.
Den sidste dag i Osaka brugt vi på at tage en times tid sydpå tilbage mod Hiroshima, for at besøg en mindre by; Himeji, som er kendt for byens samurai borg, der er meget velholdt og hvor stadig mange af de oprindelige bygninger fra 1618 står (i modsætningen til Osaka castle). På vej hjem fra Himeji havde vi et kort stop i Kobe inden vi tog hjem for at pakke, så vi var klar til at tage til Nagano næste morgen.
Da vi kom til Nagano og indlogerede os på vores Ryokan fik Mads og jeg os lidt af et chok. Ryokan er en traditionel japansk kro, dateres tilbage fra Edo-perioden (1603-1868). Det siges at vil man opleve Japan, skal man også ”bo” på traditionel japansk vis. Traditionelt japansk, betød det at vi skulle sove på gulvet og sidde på hynder på gulvet ved et lavbenet bord, det vidste Julie godt, men da vi kom indenfor i ryokan’et var der hele 9 grader indenfor. Og vi blev bedt om at smide skoene og blev vist rundt og op til vores værelse som var lige så koldt, men heldigvis som alle andre steder findes der aircondition!
Vi har i dag været oppe I Jagokudani yaen-koen (helvets dal) og set på sneaber der bader i onsen. Aberne var ret tamme, nok fordi parken har været åben for mennesker siden 1964. Men det var sjovt at kunne komme helt tæt på aberne og tage fotos af dem badene, mens de pusler om hinanden. Især de små abeunger var nogle rigtige vandhunde der legede sammen. At aberne var tamme, betød også at de fes rundt mellem benene på os, det skulle vi lige vende os til.
I morgen tidlig tager vi op til Hakuba, et af de skiområder i Nagano som blev brugt under de olympiske lege i 1998. Det glæder vi os meget til, hvor vi også skal opleve områdets Fire festival.
Vi ses i Danmark
Kærlige hilsner
Julie og Mads
P.s. de nyeste billeder er selvfølgelig lagt lige her: http://picasaweb.google.dk/mads.galatius/JapanTur?authkey=eroDplOS4-o



02 20th, 2009

Kære alle sammen
Så er vi kommet til Osaka, efter to dage med tæt på 20 grader og solskin i Hiroshima. Vi tog fra Kyoto til Hiroshima fredag eftermiddag. Vi brugte fredagen på at se Nijo Castle og Imperial garden og gå rundt i shopping gaderne i Kyoto. Her fandt Julie en kort kimono og vi kunne ikke komme hurtigt nok ud af butikken, for japanere er mærkelige! De spillede Disney sange (Pocahontas og Peter plys) i butikken, men fortolket af en rock´n´roll japaner på stoffer… (konkluderede vi! Det er altså synd for Disney sangene…)
I lørdages tog vi fra Hiroshima City til en lille ø Miyajima udenfor byen. Miyajima er et af Japans ”three most Secnic Spots”. Ude i vandet ved Miyajima står en stor port; ”Ohtorii Gate”, som er varetegnet for øen og skal ses af alle japanere. Vi sattes os og spiste vores medbragte frokost med udsigt til porten, men overvejede ikke lige at der ligesom i Nara er fritgående hjorte, så da vi fandt maden frem fandt hjortene os. De var ret nærgående og gik i vores tasker og fik splittede vores kort og foldere over øen ad, da vi holdt sandwichene oppe over hovedet så de ikke kunne når dem, men det kostede tilsidst Julie den ene sandwich og vi blev midtpunkt for samtlige japanere i nærheden, der alle skulle have fotos. De skøre vestlændinge…
På Miyajima ligger der et ”lille” bjerg Mt. Misen. Toppen af Mt. Misen er hjem for vilde aber og et tempel fra 806, hvor der var en fantastisk udsigt. Da vores fødder var ret ødelagte, valgte vi at tage Ropeway’en til toppen, og det var godt givet ud for vi var aldrig kommet i 535 meters højde hvis vi selv skulle være gået hele vejen.
Da vi kom ned fra toppen var det blevet lavvande, hvilket gav mulighed for at se Itsukushimajinja Shrine og Otrorii Gate fra en lidt anden vinkel. Itsukushimajinja Shrine er bygget ude i vandet da man betragtede selve Miyajima øen som en gud. Det var rart at se en lidt andet form for tempel, for vi synes snart at de alle ligner hinanden.
Søndag gik vi på opdagelse i Hiroshima, mere præcist Hiroshima Memorial Park samt Hiroshima Peace Memorial Museum og Hiroshima National Peace Memorial Hall for the Atomic Bomb Victims. Vi så hvor ødelæggende bomben har været, og øjenvidende beretninger af selve bombningen men også dagene bag efter hvor folk har prøvet at hjælpe ofrene. Det tog hårdt på os begge, at få beskrevet hvordan så skrækkeligt et våben påvirker uskyldige mennesker og hvilke ødelæggelser det medfører. Når man ser hvor meget der blev udslettet med den bombe der blev smidt den 6. August 1945, som dræbte 200.000 mennesker (140.000 inden for 1945) er det endnu mere uhyggeligt at de bomber der findes i dag omtales 100 gange større end den der blev smidt her.
Det bliver dog også for meget, der er for mange monumenter med som alle hedder noget med Peace, selv en japansk lanterne i parken hedder ”stone lantern of peace” . Det bliver for meget og for at sige det lige ud, ufokuseret, i stedet for at stå sammen og lave et stort monument at alle bidraget med deres eget. Det er i kontrast til at de alle opfordre til fred og samarbejde, men det er ikke lykkes dem at samarbejde og et monument.
Det tog det meste af eftermiddagen, så vi gik forbi Starbucks fik kaffe og kage, inden vi bare tog en slapper på hotellet. Vores fødder er stadig helt ødelagte, så vi er glade for at vi har overstået det meste gående rundt nu, og at vi i Osaka har bedre mulighed for at komme rundt med Metro.
Kærlige hilsner
Mads & Julie
P.s. vi opdaterer stadig vores billeder, når vi kan her: http://picasaweb.google.dk/mads.galatius/JapanTur?authkey=eroDplOS4-o&feat=directlink



02 20th, 2009

Kære alle sammen
Så er det 14 dage siden at Mads kom til Tokyo, og vi har siden set Tokyo, Kyoto og i dag en én dags tur til Nara, i morgen formiddag når vi de sidste sights i Kyoto, hvorefter vi i morgen eftermiddag tager Shinkansen fra Kyoto til Hiroshima.
Mads landede torsdag d. 29. januar i Tokyo, og heldigvis var Julie der til at hjælpe med at navigere Tokyos tog og metro system, der i første omgang er nået af en mundfuld. Julie have sovet dårligt og Mads var træt så torsdag eftermiddag forløb stille og roligt på Julies kollegieværelse.
Da Julie endnu ikke helt var færdig på universitetet forløb fredag eftermiddag med besøg på universitet og undervisning, mens Mads forberedte sig på sit møde mandag. Fredag sidst på eftermiddagen gik turen til Akihabra, som er Tokyos elektronik distrikt, og her blev det brugt penge på diverse småtterier som er nødvendige for overlevelse i Japan ;-).
Lørdag tog vi til Shibuya og Shinjuku hvor Julie viste det moderne Tokyo frem, og Mads fik set sit første Shrine (Shinto Tempel). Japanerne siges at fødes shinto, giftes kristen og dø buddhist. Dagligt skifter over 3 millioner mennesker tog på Shinjuku station og hvis der umiddelbart er noget Japanerne ikke er super til er det skiltning, og som om det ikke var svært nok så er alle de store station bygget ind i et stormagasin, så du render og leder efter skilte til forskellige metrolinjer mens du løber rundt om og igennem diverse butikker. Er i starten ret forvirrende!
Søndag d. 1. februar tog vi til Asakusa, som har et andet flot gammelt Shrine. Her i området fik vi set templet og gik op af ned af de mange små gader. Det er generelt svært at finde rundt mellem de små gader i Tokyo, selv med kort da de ikke bruger gade navne, så hjælper et kort altså ikke så meget når man ikke ved hvor man er. Det er også i Asakusa at man kan købe køkken udstyr, og Mads fik købt sig fire lækre japanske knive.
Mandag og tirsdag var præget af at Julie stadig havde en opgave som skulle laves og afleveres, så mandag blev Mads sluppet løs på egen hånd i Tokyo Metro så han kunne komme til møde med JUSE (Japanese Union of Scientists and Engineers) som han skulle tale med i forbindelse med sit eksamensprojekt. Julie knoklede med sin opgave hele mandag, og tirsdag formiddag tog vi til Odaiba. I Odaiba stå blandt andet en kopi af frihedsgudinden også var det der at Toyota havde et stort showroom som Mads selvfølgelig skulle besøge. Tirsdag eftermiddag var på universitet med opgave regning. Tirsdag aften tog vi til Tokyo Tower, som mest af alt er en kopi af Eiffeltårnet i Paris, derfra 250 meters højde så vi udover byen og nød alle lysene som en storby har når mørket har lagt sig.
Efter af have fået afleveret Julies opgave onsdag, tog vi til Tokyo central station, for at booke billetter til Shinkansen (lyntoget gennemsnits hastighed over 250 km/t). Hjemmefra havde Mads fået sig et Railway pass som skulle give fri afbenyttelse af JR (Japanese Rail) tog i hele Japan i en periode på 14 dage. Men da intet skal være nemt viser det sig at det selvfølgelig ikke gælder lige præcis de tog og afgange vi havde regnet med at tage på vores rundtur. Så for at gøre en lang historie kort, så indgik vi en længere ”dialog” med JR personalet, og fik refunderet railway pass’et og købt billetter, det tog ikke mere end 2½ time, men heldigvis viste det sig at vi sparede en masse penge i forhold til hvad vi troede det skulle komme til at koste. Så resten af onsdagen blev brug til en tur omkring den gamle Tokyo stations bygning og Imperial Palace.
Torsdag besøget vi Roppongi Hills og så byen fra endnu en vinkel. Fredag og lørdag stod på udflugter ud fra Tokyo. Fredag var vi i Hankone hvorfra man blandt andet kan se Mt. Fuji og en masse andet flot natur. Lørdag tog vi til Yokohama, som er Japans næst største by (kun 3-4 millioner indbyggere) men det er i Japan lidt et definitions spørgsmål om man ser Yokohama som en selvstændig by eller en del af Tokyo. Yokohama ligger 20 min med bumletoget fra Tokyo. Yokohama er en forholdsvis ny by, hvilket også kan ses når man besøger den, bygningerne er meget større og byen ligner til forveksling i hver anden vestlig by.
Søndag have Julie skaffede billetter til Sumo brygning. Det var meget spændende og sjovt at se. Der bruges næsten mere tid på religiøse ritualer end egentligt brydning, hvilket bidraget til en fascination af sporten. Det skal dog sige at sporten ikke længere domineres af Japaner, men af udlændig og at men har indført restriktioner i forsøg på at gøre det nemmer at få en Japaner til top i fremtiden. Søndag eftermiddag pakkede vi så vi kunne tage til Kyoto mandag morgen.
Mandag morgen kl. 9:47 afgik Super-Ekspress Shinkansen fra Tokyo til Kyoto. Det er en ekstrem behagelig transport form. Der er så meget ben plads at Mads ikke ved hvad han skal gøre med den, og man har friheden til at gå op og ned i toget hvis det er det man har lyst til. Vi havde planer om at nå en masse i toget, Julie havde en sidste opgave som skulle afleveres og Mads havde tænkt sig at læse, men før end vi vidste det var vi fremme i Kyoto.
Vi er indlogeret på et lækket hotel, men en stor seng og lækkert bade værelse, en stor upgrade fra Julies kollegieværelse.
De sidste tre dage i Kyoto er gået med at slide vores fødder op gående fra det ene tempel til det andet. Det er spændende men generelt er vi lidt skuffede over hvor dårligt informationen om templerne er. Alt er på Japansk, og det før lidt at vi ikke bruger så lang tid på et enkelt tempel for i vid udstrækning er den information vi har begrænset til vores to guidebøger som hver har et par linjer om templet. Det er dog virkeligt spændende at se de mange hundrede år gamle bygningsværker, og opleve den helt anderledes arkitektur og stemning som disse steder har. Vi har typisk travet fra midt formiddag til sidst på eftermiddagen hvorefter vi er krøbet tilbage til hotellet for at ligge på sengen et par timer. Både for at få varmen og for at tage vægten at vores fødder. Det har været dejligt vejr, men man kan alligevel blive kold af at være ude i en 8 – 10 grader en hel dag.
I dag har vi været i Nara som er den første permanente hovedstad i Japans historie, og se det flotte templer og bland andet Nara hjortene som løber rundt over det hele og overfalder næsten folk hvis man ikke foder dem. Det er også i Nara at den største bronze status i verden står, små 550 tons og 16 meter høj (se billeder). Vi kan godt sige at vi er ved at være ret trætte af trapper, det er trapper over alt, og vi har knoklet op af så mange at vi i eftermiddags næsten ikke kunne gå længere. Vi har brugt aften på at slappe af og lave Julies sidste universitets opgave færdig. Så nu har hun endelig fri.
I morgen eftermiddag går turen fra Kyoto med Shinkansen til Hiroshima.

Vi håber at I vil kigge på vores billeder: http://picasaweb.google.dk/mads.galatius/JapanTur?authkey=eroDplOS4-o

De kærligste hilsner
Mads og Julie



Hverdag i Tokyo

Posted by Julie in generelt
11 19th, 2008

Jeg er kommet mig over kultur chokket og semestret er godt i gang, så der er nok at lave, når jeg gerne vil ud og se land og by, har fyldt mit studie skema så meget som muligt, og oven i prøver at lære japansk både på universitetet og hos en privat lære. (så det bliver ikke til så meget bloggeri…) Jeg synes det er spændende at sådan bo og leve i et andet land for jeg var hverken taget på indkøb i Ikea og havde set japanerne gå shop amok eller kommet til jordskælvsseminar og lært japansk første hjælp på den danske ambassade, som helt almindelig turist. Så har jeg oven i meldt mig ind i sportscentret på Universitetet, det er jo ikke så mange andre steder man kan få et halvårs pas til fri afbenyttelse af svømmehal, klatrevæg, fitness og holdtræning for 5000 jpy. (300 kr.). Og jeg har været til Body Attack, det lød farligt, så det måtte bare prøves, og der er basis for at blive rigtig mørbanket af at slå og sparke til træneren. Så efter at have prøvet Body Attack og opleve at jeg faktisk kunne følge med, selvom jeg forstod hat og briller af alt det japanske læren råbte, andet end at når han talte til 8 og så skete der noget nyt! - Ja så med den succesoplevelse blev jeg noget mere modig og tog til Fatburn. Jeg forstod igen ikke så meget andet end tælleriet, igen og at det måske var smart at forlade timen, efter at jeg brød sammen af grin, midt i timen, da fitnessinstruktøren lavede kyllingen og sagde; ”pip pip”. Det var åbenbart ikke for sjovt, for alle de andre lavede kyllingen og sagde; ”pip pip”. Jeg vidste jo ikke at kyllingen var hård træning!
Jeg tror bare jeg holder mig til Body Attack, det ved man hvad er!



Det har jeg efterhånden erfaret! Havde ikke helt drømt om at de små ting ville tage så lang tid, men nu ser det ud til der sker noget. Jeg får studiekort i morgen, og så kan jeg få lov til at melde mig ind i universitets fitness og gå på biblioteket og låne bøger. Og det er endelig lykkedes mig at få en mobil (efter 2 ugers søgen). Takket være min tutor som har ringet rundt til 20 SoftBank butikker og skaffet mig en mobil. For når man kun er i landet få måneder, og ikke vil betale 900-1000 kr. for en japansk mobil (som ikke kan bruges i DK), er specielle telefoner til taletidskort, vejen frem. De er bare svære at støve op. Men det er vel hvad man beder om når man rejser til et land, hvor engelsk ikke er udbredt. Samtidig er det også en af de ting, som giver indblik i hvordan det japanske samfund hænger sammen - jeg må sige, at jeg synes Japan er et meget regel baseret land, der åbenbart har en registreringsattest eller formular, for hvad som helst. Jeg har aldrig før afleveret så mange pasbilleder, udfyldt registreringsattester og sat underskrifter, som den første tid, hvor jeg har været i Tokyo. Men så har jeg til gengæld fået lov til at oprette en japansk bankkonto og et mobil abonnement.

Jeg er egentlig begyndt at synes at Danmark er et ret, ”hightech” og effektivt samfund, men det er nok også dels fordi jeg ikke forstår japansk! Sprogbarrieren kan bare ikke få al skylden. Bare det at betale min kollegieværelsesregning forleden var en større udflugt. Man kan kun betale for kollegieværelset i en bankkæde, det er hvad det nu er… Men jeg antog, at jeg bare kunne betale med visa eller master-kort, for jeg har endnu aldrig været ude for, at det er blevet afvist i en bank. Men det har jeg så oplevet nu. De forsøgte at validere mine kort, hvilket ikke lykkedes, og i de 30 minutter det tog, gik det op for mig at alle der kom i banken betalte med deres bankbøger – selv hævemaskinerne har en funktion så man kan indlæse sin bankbog, når man skal hæve penge! Og jeg som troed at bankbogen hørte fortiden til. Det besynderlige er så, at jeg ikke kan betale med eller hæve penge på mit visa eller master nede i bankerne (på nær vist nok CityBank) men det er intet problem at bruge det i supermarkedet og de flest butikker…

Til gengæld har jeg fået mig et meget smart pendler kort! Det kunne den offentlige danske transport, godt lære noget af… På mit pasmo-kort, kan jeg rejse mellem universitetet og mit kollegie hver dag. Det smarte er at jeg kan så også indsætte penge på kortet, så når jeg rejser uden for min normale rute, trækkes de enkelte ture automatisk fra kortet. Se det er smart og nemt!



Forventninger

Posted by Julie in generelt
10 18th, 2008

Jeg har altid haft et billede af at japanere er meget struktureret. Jo måske, er det  japanske system struktureret, langt fra effektivt, men du i hvert fald grundigt registreret i det offentlige system. Jeg synes nu ikke min første tid i Japan, understøtter mine forventninger til dette. Jeg synes min introduktion til Universitetet, har været en rodet affære. Inden jeg tog af sted, fik jeg aldrig nogen specifik dato for hvornår semestret startede, fordi det afhang af professorerne hvornår de startede, men jeg havde troet, at der ville være en introduktion til studiet og til de andre internationale studerende inden vi startede. Det introduktion vi har haft, har nærmest været skræmme kampagner og forelæsninger om alle de papirer vi skal huske at have udfyldt, hvis vi f.eks. forlader landet, mens vi læser på Todai. Jeg har godt og grundigt revurderet mine intentioner om at rejse rundt til de nærliggende Asiatiske lande, efter have fået min re-entry visa formular, som jeg skal udfylde for at komme retur, efter min Juleferie i Danmark.

Så jeg var frygtelig skuffet da Lim (min tutor) fredag i den første uge, efter vi havde registreret mig på bydelskontoret og universitetet, vinkede til mig og sagde; ”ha’ en go weekend – vi ses på onsdag!” (Lim er min “tutor” på todai, en ordning hvor en studerende som hjælper en ny studerende med alt det praktiske, som at få kollegieværelse og ordnre alle de papirer der skulle udfylde her og der – og hun har været til stor hjælp, for elles havde jeg brugt flere dage på bydelskontoret.)

Jeg havde nu troet at den første weekend og uge skulle være noget introduktion, men brugte i stedet weekenden på at rekreere, tage i Ikea i Funabashi og studere Japanere på indkøb. Søndag legede jeg turist i området omkring Tokyo Tower. Dog gik mit Kamera i stykker, på første udkigspunkt i Tokyo tower, så så meget turist gik der ikke i den…



De første dage i Tokyo

Posted by Julie in generelt
10 13th, 2008

De første dage jeg var i Japan, boed jeg på bAKpAK Tokyo Hostel, der ligger ved Minowa st. et forstadsagtigt kvarter, i nærheden af Ueno. Ueno hører til den gamle del af Tokyo,  hvor også mit campusområde ”Hongo” ligger (Todai universitet har 5 campusområder spredt rundt i byen). Det var super at bo på hostel de første dage, selvom jeg var syg og helst ville have sovet alene, så var det rart at møde andre rejsende - som talte engelsk! Ved hostellets computere mødte jeg Jenny, vi havde begge problemer med at finde ud af det japanske tastatur! Jenny rejste også alene, så vi tog på opdagelse i nabolaget for at finde noget mad og fik os en på ”opleveren” og blev hurtigt enige om at japanere er et finurligt folkefærd…
De cykler på fortovet, imellem virvaret af gående og når det så regner medbringer de bare deres paraply som de holder mens de cykler - til fare for alle os andre! Det er bare med at passe på man ikke bliv ramt af en gal japaner!



En hård start…

Posted by Julie in generelt
10 12th, 2008

Jeg har fået at vide, at et udenlandsophold over længere tid har sin oppe og nedture, at man i starten synes alt er nyt og spændende, men at der med tiden kommer en mellem periode hvor man mest af alt har lyst til at give op, fordi intet er som det plejer!

Jeg håber ikke det nødvendigvis er sådan, for jeg synes at springe direkte ud i den frustrerende del. Den første uges tid var meget op og ned, enkelte øjeblikke følte jeg det hele nok skulle gå, men det meste af tiden følte jeg mig lettere frustreret.

Tokyo er pulserende og der er mennesker alle vegne, det er bare enormt svært at finde rundt i byen når husnumre er ikke eksisterende, selv for Japanerne, så hvordan skal vi andre kunne finde rundt!

Det er og kommet bag på mig hvor lille en del af dem der taler engelsk – Det har nemlig heller ikke gjort det nemmere at få opklaret de spørgsmål jeg har haft i forhold til studie start og introduktion ude Universitet (TODAI).

Japanere er slet ikke så struktureret som man går og tror! Jeg er i hvert fald blevet overrasket over, at de har lagt den lille smule introduktion der er, når semestret er startet (en introduktionspræsentation af studie livet på TODAI samt en udflugt rundt til nogle af Tokyo’s seværdigheder) - og heldig som jeg er, så ligger al introduktionen når jeg har undervisning, hvilket jeg kun har små to timer onsdag og torsdag eftermiddag, samt 2 en halv time fredag eftermiddag! Som jeg stødte ind i andre udvekslingsstuderende på mit kollegium, fandt jeg ud at der var en velkomst dag med tilhørende fest og af omveje fandt jeg også ud af at mit institut - Urban Engineering havde en introduktion, selvom jeg har spurgt nede på det internationale kontor, om der ikke var anden introduktion.

Men som jeg er begyndt at lære andre internationale studerende at kende, har vi kunne supplere hinanden med diverse oplysninger og prøve at starte et sammenhold som universitetet slet ikke gør noget for. Men tror det er typisk Japansk, at man fokusere på det studiemæssige og ikke den sociale del af studiet – Mit kollegium består af ”ene-celler” og det eneste ”fællesrum” er i lobbyen og aflåses senest kl. 20 hver dag. Så, så meget for den hygge!



08 17th, 2008

Eller Hej!

 

Og velkommen til min blog

Her kan du følge med i mit japanske eventyr i Tokyo og omegn;-)

Og selvfølgelig komme i kontakt med mig…

 

//Julie, ジュリー